2 Og Ismael, Nethanjas Søn, han og de ti Mænd, som vare med ham, stode op og sloge Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn med Sværdet, og de dræbte ham hvem Kongen af Babel havde sat over Landet.
3 Og alle Jøderne, Søn vare hos ham, nemlig hos Gedalia i Mizpa, og Kaldæerne, som fandte: der, nefnlig Krigsmændene, dem slog Ismael ihjel.
4 Og det skete den anden Dag, efter at han havde dræb Gedalia, og ingen vidste det,
5 da der kom Mænd fra Sikem, fra Silo og fra Sarruaria, firsindstyve Mænd med afraget Skæg og sønderrevne Klæder og med Saar, de havde til føjet sig; og de havde Madoffer og Virak i deres Haand for at bringe det til Herrens Hus.
6 Og IsmaeI, Nethanjas Søn, gik ud dem i Mød fra Mizpa, idet han græd, som han vedblev at gaa frem; og der han mødte dem, da sagde han til dem: kommer til Gedalia, Ahikams Børn.
7 Og det skete, der de kom midt i staden, da myrdede Ismael; Nethans Søn, dem, og kastede dem Hulen, han og de Mænd, som vare ned ham.
8 Men der fandtes ti Mænd iblandt dem, som sagde til smæl: Dræb os ikke, thi vi have Skatte skjulte i Ageren, Hvede og Byg og Olie og Honning; saa lod lan dem være og dræbte dem ikke midt iblandt deres Brødre.