1 Og det skete, der Jeremias var færdig med at tale til alt Folket alle Herren deres Guds Ord, med hvilke Herren deres Gud havde sendt ham til dem, alle hine Ord,
2 da sagde Asaria; Hosajas Søn, og Johanan, Kareaks Søn, og alle de hovmodige Mænd til Jeremias: Du taler Løgn, Herren vor Gud har ikke sendt dig og sagt: I skulle ikke drage til Ægypten for at være der som fremmede.
3 Men Baruk, Nerias Søn, ophidser dig imod os, for at give os i Kaldæernes Haand, at de kunne dræbe os eller bortføre os til Babel.
4 Saa hørte Johanan, Kareaks Søn, og alle Høvedsmændene for Hæren og alt Folket ikke Herrens Røst om at blive boende i Judas Land.
5 Men Johanan, Kareaks Søn, og alle Høvedsmænd er dene for Hære toge alle de overblevne af Juda, og dem, som vare og komne tilbage fra alle de Folkeslag; hvorhen de havde været fordrevne, for at bo i Judas Land:
6 Mændene og Kvinderne og de smaa Børn og Kongerls Døtre og hver Sjæl, som Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, havde ladet blive hos Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, samt Profeten Jeremias, og Baruk, Nerias Søn;