2 Derfor se, Dage komme, siger Herren, da jeg vil lade et Krigsskrig høres imod Ammons Børns Rabba, og den skal blive til en øde Dynge, og dens omliggende Stæder skulle antændes med Ild men Israel skal tage dem til Eje, som eje ham, siger Herren.
3 Hyl, Hesbonl thi Aj er ødelagt; skriger, I Rabbas Døtre ifører eder Sæk, klager eder, og løber omkring i Indhegningerne; thi Malkom skal gaa i Landflygtighed, hans Præster og hans Fyrster til Hobe.
4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal har Overflod, du forvildede Datter du, som forlader dig paa dine Skatte og tænker: Hvo kan komme til mig?
5 Se, jeg lader komme Frygt over dig, siger den Herre, Herre Zebaoth, fra alle Sider trindt omkring dig; og I skulle blive fordrevne, hver sin Vej, og der skal ingen være, der samler dem, som fly.
6 Men derefter vil jeg vende Ammons Børns Fangenskab, siger Herren.
7 Imod Edom. Saa siger den Herre Zebaoth: Er der ingen Visdom mere i Theman? Klogskaben er forsvunden for de forstandige; deres Visdom er skyllet bort.
8 Flyr, vender eder, tager Bolig: i det dybe, I Indbyggere i Dedan! thi jeg lader Esaus Ulykke komme over ham den Tid, jeg hjemsøger ham.