1 Og paa den forseglede Skrift underskreve: Nehemia, Hattirsatha, Hakalias Søn, og Zedekia,
2 Seraja, Asaria, Jeremia,
3 Pashur, Amaria, Malkia,
4 Hattus, Sebanja Malluk,
5 Harim, Meremoth, Obadja
6 Daniel, Ginthon, Baruk,
7 Mesullam, Abia, Mijamin,
8 Maasia, Bilgaj, Semaja; disse vare Præsterne.
9 Og Leviterne vare: Jesua, Asanias Søn, Binnuj af Henadads Børn, Kadmiel,
10 og deres Brødre: Sebanja, Hodija, Klita, Plaja, Hanan,
11 Mika, Rekob, Hasabja,
12 Sakur, Serebja, Sebanja,
13 Hodija, Bani, Beninu.
14 De Øverste af Folket vare: Pareos, Pahath- Moab, Elam, Sathu, Bani,
15 Bunni, Asgad, Bebaj,
16 Adonia, Bigevaj, Adin,
17 Ater, Hiskia, Assur,
18 Hodija, Hasum, Bezaj,
19 Harif, Anathoth, Nebaj,
20 Magpias, Mesullam, Hesir
21 Mesesabeel, Zadok, Jaddua,
22 Platja, Hanan, Anaja,
23 Hosea, Hanania, Hasub,
24 Halohes, Pilha, Sobek,
25 Rehum, Hasabna, Maeseja
26 og Ahia, Hanan, Anan,
27 Malluk, Harim, Baena.
28 Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de livegne og hver, som havde skilt sig fra Folkene i Landene for at følge Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døtre, hver som havde Forstand og Indsigt,
29 de holdt sig fast til deres Brødre, til de ansete iblandt dem, og gik under Forbandelse og Ed ind paa, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given ved Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gøre alle Herrens, vor Herres, Bud og hans Befalinger og hans Skikke;
30 Og at vi ikke skulde give Folkene i Landet vore Døtre, ej heller tage deres Døtre til vore Sørmer;
31 og naar Folkene i Landet førte Vare og alle Haande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi da ikke vilde tage det af dem paa Sabbaten og paa Helligdage, og at vi vilde lade Marken hvile i det syvende Aar og give Henstand med alle Krav.
32 Og vi fastsatte det Bud for os, at give aarlig en tredje Del af en Sekel til vor Guds Hus's Tjeneste,
33 til Skuebrød og det bestandige Madoffer og til det bestandige Brændoffer, dem paa Sabbaterne, Nymaanederne, til Højtidsofre og til de hellige Gaver og til Syndofrene til at gøre Forligelse for Israel og til al vor Guds Hus's Gerning.
34 Og; vi kastede Lod om Gaven af Ved, i Præsterne, Leviterne og Folket, at de skulde bringe det til vor Guds Hus, efter vore Fædrenehuse, paa bestemte Tider, aarligaars, til at brænde paa Herren vor Guds Alter, som det er skrevet i Loven.
35 Og vi fastsatte at fremføre vor Marks Førstegrøde og den første Grøde af al Frugt af alle Haande Træer; aarligaars, til Herrens Hus,
36 og de førstefødte af vore Sønner og af vore Dyr, som skrevet er i Loven; og de førstefødte af vort store Kvæg og smaa Kvæg skulde vi bringe til vor Guds Hus til Præsterne, som tjene i vor Guds Hus;
37 og det første af vor Dejg og vore Offergaver og alle Haande Træers Frugt, Most og Olie, skulde vi bringe til Præsterne, til Kamrene i vor Guds Hus, og Tienden af vor Mark til Leviterne, og Leviterne skulde selv tage Tiende i alle vore Stæder, hvor der var Agerbrug;
38 og Præsten, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende; og Leviterne skulde bringe Tiende af Tienden til vor Guds Hus, til Kamrene i Forraadshuset.
39 Thi Israels Børn og Levis Børn skulde bringe Gaven af Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, fordi der ere Helligdommens Kar, og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne, at vi ikke skulde forlade vor Guds Hus.