1 Mine Børn! dette skriver jeg Eder, paa det I ikke skulle synde; men dersom Nogen synder, have vi en talsmand hos Faderen, Jesus Christus den Retfærdige,
2 og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens.
3 Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud.
4 Hvo som siger: jeg kjender ham, og holder ikke hans Bud, han er en Løgner, og i ham er ikke Sandhed;
5 men hvo, som holder hans Ord, i ham er sandeligen Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjende vi, at vi ere i ham.
6 Hvo som siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede.
7 Brødre! jeg skriver Eder ikke et nyt Bud, men et gammel Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det ord, som I have hørt fra Begyndelsen.
8 Atter skriver jeg Eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i Eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.
9 Hvo som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er endnu i Mørket.
10 Hvo som elsker sin Broder, bliver i Lyset og der er ingen Forargelse i ham.
11 Men hvo som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket og veed ikke, hvor han gaaer, fordi Mørket har forblindet hans Øine.
12 Jeg skriver til Eder, mine Børn! thi Eders Syndere ere Eder forladne formedelst hans Navn.
13 Jeg skriver til Eder, I Fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen. Jeg skriver til Eder, I Unge! thi I have overvundet den Onde. Jeg skriver til Eder, I Børn thi I have kjendt Faderen.
14 Jeg skrev til Eder, I fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen. jeg skrev til Eder, I unge! thi I ere stærke, og Guds Ord bliver i Eder, og I have overvundet den Onde.
15 Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.
16 Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.
17 Og Verden forgaaer og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie bliver til evig Tid.
18 Mine Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, at Antichristen kommer, saa ere nu mange Antichrister fremkomne; hvoraf vi kjende, at det er den sidste Time.
19 De ere udgangne fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de vel blevne hos os. Men det skulde vorde aabenbart, at de ikke alle ere af os.
20 Og I have Salvelse af den Hellige og vide Alt.
21 Jeg skrev ikke til Eder, fordi I ikke vide Sandheden; men fordi I vide den, og fordi ingen Løgn er af Sandheden.
22 Hvo er Løgneren, uden den, som nægter, at Jesus er den Christus? Denne er Antichristen, som nægter Faderen og Sønnen.
23 Hvo som nægter Sønnen, har ei heller Faderen; hvo som bekjender Sønnen, har og Faderen.
24 Hvad I da have hørt fra Begyndelsen, det have i Eder! dersom det, som I hørte fra Begyndelsen, bliver i Eder, skulle og I blive i Sønnen og i Faderen.
25 Og dette er den Forjættelse, som han tilsagde os, det evige Liv.
26 Dette har jeg skrevet Eder om dem, som Eder forføre.
27 Og den Salvelse, som I annammede af ham, bliver i Eder, og I have ikke behov, at Nogen skal lære Eder; men ligesom denne Salvelse lærer Eder Alt og er Sandhed og ingenlunde Løgn, da bliver i ham, som den har lært Eder.
28 Og nu, mine Børn! bliver i ham, at naar han aabenbares, vi da kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskæmmede af ham ved hans Tilkommelse.
29 Dersom I erkjende, at han er retfærdig, da vide I, at hver den, som gjør Retfærdighed, er født af ham.