Aabenbaringen 8 DA1871

1 Og der det oplod det syvende Segl, blev der Stilhed i Himmelen ved en halv Time.

2 Og jeg saae de syv Engle, som staae for Gud; og dem bleve givne syv Basuner.

3 Og en anden Engel kom og stod ved Røg-Alteret, som havde et Guldrøgelseskar, og han blev given mangen Røgelse, at han, under alle de helliges Bønner, skulde offre den paa det Guld-Alter, som er for Thronen.

4 Og Røgen af Røgelsen opsteg med de Helliges Bønner af Engelens Haand for Gud.

5 Og Englen tog Røgelseskarret og fyldte det med Ilden og Alteret og kastede det paa Jorden; og der kom Røster og Torden og Lys og Jordskjælv.

6 Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til at basune.

7 Og den første Engel basunede, og der kom Hagel og Ild, blandet med Blod, og blev kastet paa Jorden; og den tredie Deel af Træerne opbrændtes, og alt grønt Græs opbrændtes.

8 Og den anden Engel basunede, og der blev ligesom et stort Bjerg, brændende i Lue, kastet i Havet; og den tredie Deel af Havet blev Blod.

9 Og Trediedelen af Skabningerne i havet, som havde Liv, døde; og Trediedelen af Skibene blev ødelagt.

10 Og den tredie Engel basunede, og fra Himmelen faldt en stor Stjerne, brændende som en Fakkel, og den faldt paa Trediedelen af Floderne paa Vandkilderne.

11 Og Stjernernes Navn kaldtes Malurt; og den tredie Deel af Vandene blev til Malurt, og mange Menensker døde af Vandene, fordi de vare blevne beske.

12 Og en fjerde Engel basunerede, og den tredie Deel af Solen blev ramt og den tredie Deel af Maanen og den tredie Deel af Stjernerne, saa at Trediedelen af dem blev formørket, og at Dagen fattedes Trediedelen af sit Skin og Natten desligeste.

13 Og jeg saae, og jeg hørte en Engel flyve midt igjennem Himmelen, som sagde med høi Røst: vee, vee, vee dem, som boe paa Jorden, som de øvrige Basunrøster af de tre Engle, som skulle basune!

kapitler

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22