2 Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til at holde det ganske Legeme i Tømme.
3 See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.
4 See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Veir, vendes med et saae lidet Roer, hvor Styrmandens Fart vil hen.
5 Saaledes er og Tungen et lidet lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!
6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed! Saaledes er Tungen iblandt voreLemmer; den besmitter det ganske Legeme og sætter Slægt efter Slægt i Brand, selv fat i Brand af Helvede.
7 Thi al natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige natur;
8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.