1 Hvoraf er saa megen Krig og Strid iblandt Eder? er det ikke heraf, af Eders Lyster, som stride i Eders Lemmer?
2 I begjere og have ikke; I slaae ihjel og bære Nid og kunne ikke faae; I føre Strid og Krig, men I have ikke, fordi I ikke bede.
3 I bede og faae ikke, fordi I bede ilde, at I det kunne fortære i Eders Vellyster.
4 I Hoerkarle og Hoerkvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
5 Eller mene I, at Skriften taler forgjeves? mon den Aand, som boer i os, opvækker Avind? Den giver jo større Naade.
6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.
7 Værer derfor Gud underdanige; staaer Djævelen imod, saa skal han flye fra Eder.
8 Holder Eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til Eder! Renser Hænderne, I Syndere! og luttrer Hjerterne, I Tvesindede!
9 Jamrer og sørger og græder; Eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse!
10 Ydmyger Eder for Herren, saa skal han ophøie Eder.
11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.
12 Een er Lovgiveren, som er mægtig til at frelse og fordærve; hvo er du, som dømmer den Anden?
13 Nu velan, I som sige: i Dag eller i Morgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar og kjøbslaae og vinde;
14 I, som ikke vide, hvad i Morgen skee skal; thi hvad er Eders Liv? det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder.
15 I den Sted I skulde sige: dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gjøre dette eller det.
16 Men nu rose I Eder i Eders Hovmodighed; al saadan Roes er ond.
17 Derfor, hvo som veed at gjøre Godt og gjør det ikke, ham er det Synd.