1 Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at lyde Befalinger, at være redebonne til al god Gjerning,
2 ikke at bespotte Nogen, ikke være kivagtige, men billige og bevise al Sagtmodighed mod alle Mennesker.
3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarene, Slaver af Begjerligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
4 Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbares:
5 ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed frelste han os ved Igjenfødselsens Bad og Fornyelsen i den Hellig Aand,
6 hvilken han har rigeligen udøst over os ved Jesus Christus, vor Frelser,
7 at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulle efter Haabet vorde Arvinger til det evige Liv.
8 Dette er troværdig Tale, og dette vil jeg, at du skal bekræfte, paa det de, som have troet paa Gud, skulle beflitte sig paa at overgaae Andre i gode Gjerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.
9 Men hold dig fra daarlige Spørgsmaal og Slægtsberegninger og Trætter og Stridigheder om Loven; thi de ere unyttige og forfængelige.
10 Undvig et kjettersk Menneske, naar du har paamindet og atter paamindet ham,
11 vidende, at en Saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.
12 Naar jeg sender Artemas til dig eller Tychicus, da gjør din Flid at komme til mig til Nicopolis; thi jeg har besluttet at blive der i Vinter.
13 Befordre Zenas den Lovkyndige og Apollos omhyggeligen, saa at Intet skal fattes dem.
14 Thi lad ogsaa Vore lære at beflitte sig paa gode Gjerninger til Andres Nødtørst, saa de ikkeblive uden Frugt.
15 Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som os elske i Troen. Naaden være med Eder alle! Amen.