1. Korinterne 12 DA1871

1 Betræffende de aandelige Gaver, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.

2 I vide, at I vare Hedninger og hendroges til de stumme Afguder, som man drog Eder.

3 Derfor kundgjør Jesus Eder, at Ingen som taler ved Guds Aand, udsiger Forbandelse over Jesus, og Ingen kan kalde Jesus Herre uden ved den Hellig Aand.

4 Der er Forskjel paa Naadegaver, men Aanden er den samme;

5 og der er Forskjel paa Tjenester, men Herren er den samme;

6 og der er Forskjel paa kraftige Gjerninger, men Gud er den samme, som krafteligen virker Alt i Alle.

7 Men Aandens Aabenbarelse gives hver til det, som er nyttigt.

8 Thi En gives Viisdoms-Tale formedelst Aanden; en Anden kundskabs-Tale ved den samme Aand;

9 en anden Tro ved den samme Aand; en anden Gaver til at helbrede ved den samme Aand;

10 en Anden Kraft til Undergjerninger; en Anden prophetisk Gave; en Anden at bedømme Aander; en Anden adskillige Tungemaal; en Anden til at udlægge Tungemaal.

11 Men alt dette virker krafteligen den ene og samme Aand, som uddeler til Enhver i Besynderlighed, eftersom han vil.

12 Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, endog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes ogsaa Christus.

13 Vi ere jo alle døbte i een Aand, til at være eet Legeme, hvad heller vi ere Jøde eller Græker, eller Trælle eller Frie; og vi have alle drukket af Kalken til at være den samme Aand.

14 Ogsaa Legemet er ikke et Lem men mange.

15 Dersom foden vilde sige: fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke høre til Legemet?

16 Og dersom Øret vilde sige: fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke hører til legemet?

17 Dersom det ganske Legeme var Øie, hvor blev da Hørelsen? Dersom det ganske Legeme var Hørelse, hvor blev da Lugten?

18 Men nu har Gud sat Lemmer, ethvert af dem, i Legemet, eftersom han vilde.

19 Dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?

20 Men nu ere der vel mange Lemmer, dog kun eet Legeme.

21 Øiet kan ikke sige til Haanden: jeg har dig ikke behov, eller atter Hovedet til Fødderne: jeg har Eder ikke behov.

22 Meget mere ere de Lemmer paa Legemet fornødne, som synes at være de skrøbeligste;

23 og de, som synes os at være de anseeligste, dem tillægge vi des mere Ziir; og de, som lade os ilde, dem pryde vi des mere;

24 de derimod, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud har saaledes sammenføiet Legemet, at han tillagde de ringere Dele mere Ære;

25 paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre;

26 saa at, enten eet Lem lider lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdet i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.

27 Men I ere Christi Legeme og Lemmer enhver i sær.

28 Gud har sat i Menigheden først Apostler, for det Andet Propheter, for at det Tredie Lærere, dernæst dem, som gjøre kraftige Gjerninger, derefter dem, som have Gaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, til at tale adskillige tungemaal.

29 Monne Alle være Apostler? monne Alle være propheter? monne Alle være Lærere? monne Alle gjøre kraftige Gjerninger?

30 monne Alle have Gaver til at helbrede? monne Alle tale med adskillige Tungemaal? monne Alle udlægge?

31 Tragter efter de bedste Naadegaver! Og ydermere viser jeg Eder den ypperligste Vei.

kapitler

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16