1 Og, jeg Brødre! der jeg kom til Eder, kom jeg ikke med prægtige Ord eller Viisdom, at forkynde Eder det Guds Vidnesbyrd;
2 thi jeg agtede mig ikke at vide Noget iblandt Eder, uden Jesus Christus, og han korsfæstet;
3 og jeg var hos Eder med Ydmyghed og med Frygt og med megen Bæven;
4 og mit Ord og min Prædiken var ikke i menneskelig Viisdoms overtalende ord, men i Aands og Kraftes Beviisning,
5 at Eders Tro ikke skulde være i Menneskens Viisdom, men i Guds Kraft.
6 Men Viisdom tale vi iblandt de Fuldkomne, dog ikke denne Verdens Viisdom, ikke heller denne Verdens Øversters, hvilke skulle beskæmmes;
7 men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, den, som var skjult, hvilken Gud har forud beskikket før Verdens Begyndelse, til vor Herlighed,
8 hvilken ingen af denne Verdens Øverster kjendte; thi havde de kjendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre;
9 men, som skrevet er: hvad intet Øie har seet, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneses Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som han elske.
10 Men os aabenbarede Gud det formedelst sin Aand; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder.
11 Hvilket Menneske veed det, der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? Saa veed og Ingen det, som er i Gud, uden Guds Aand.
12 Og vi have ikke annammet Verdens Aand, men den Aand, som er af Gud, paa det vi kunne kjende, hvad der er os skjenket af Gud;
13 hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med Ord, som den Hellig Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
14 Men det sanselige Menneske fatter ikke de Ting, der høre Guds Aand til; thi de ere ham enDaarlighed, og han kan ikke kjende dem, thi de dømmes aandeligen.
15 Men den Aandelige dømmer vel alle Ting, selv derimod dømmes han af Ingen.
16 Thi hvo har kjendt Herrens Sind, at han kunde undervise ham? Men vi have Christi Sind.