1 Betræffende det, som I skreve mig til om, da er det et Menneske godt, at han ikke rør en Kvinde;
2 men for Skjørlevnets Skyld have hver mand sin egen Hustru, og hver Hustru have sin egen Mand.
3 Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; desligeste ogsaa Hustruen Manden.
4 Hustruen er ikke mægtig over sit eget Legeme, men Manden; desligeste er ogsaa Manden ikke mægtig over sit eget Legeme, men Hustruen.
5 Holder Eder ikke fra hverandre, uden det skeer med fælles Samtykke, til en Tid at I kunne overlade Eder til Faste og Bøn; og kommer atter tilsamme, at Satan ikke skal friste Eder formedelst Eders Uafholdenhed.