1 I vide selv, Brødre! at vor Indgang hos Eder ikke var i Forfængelighed;
2 men forud mishandlede og forhaanede, som I vide, i philippi, vare vi alligevel frimodige i vor Gud til at tale Guds Evangelium hos Eder under megen Kamp.
3 Thi vor Formaning er ikke af Vildfarelse, ikke heller af ureen hensigt, ei heller med Svig;
4 men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at betroes Evangelium, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hjerter.
5 Thi hverken omgikkes vi med smigrende Ord, som I vide, ei heller med paaskud for Gjerrighed; Gud er Vidne.
6 Vi søgte og ikke Ære af Menneske, hverken af Eder eller af Andre, enddog vi kunde have været Eder til Byrde som Christi Apostler;
7 men vi omgikkes mildt med Eder. Som en Amme pleier sine Børn,
8 saaledes ere vi, af inderlig Kjærlighed til Eder, villige til at dele med Eder, ikke aleneste Guds Evangelium, men ogsaa vort eget Liv, fordi I ere blevne og elskelige.
9 I erindre jo, Brødre! vort Arbeide og vor Møie; thi Nat og Dag arbeidende for ikke at være nogen af Eder til Byrde, prædikede vi dog Guds Evangelium iblandt Eder.
10 I ere Vidner og Gud, hvor helligen og retfærdeligen og ustraffeligen vi omgikkes med Eder, I troende;
11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og trøstede Eder, enhver især, som en fader sine Børn,
12 og vidende, at I skulde omgaaes værdeligen for Gud, som kaldte Eder til sit Rige og sin herlighed.
13 Derfor takke vi og Gud uafladeligen at de I annammede det Guds Ord, som i hørte af os, antoge i ikke Menneskers Ord, men (som det sandeligen er) Guds Ord, hvilket og kraftelig teer sig i Eder, som troe.
14 Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af de Guds Menigheder, som ere i Judæa i Christus Jesus, idet I ogsaa have lidt det Samme af Eders Frænder, som de af Jøderne;
15 hvilke baade ihjelsloge den Herren Jesus og deres egne Propheter og have forfulgt os og behage Gud ikke og ere alle Mennesker imod,
16 og formene os at tale til Heningerne til deres Frelse, saa at de opfylde deres Synders maal altid; men Vreden kommer over dem til Fuldendelse.
17 Men vi, Brødre! som en stakket tid have været skilte fra Eder med Legemet, ikke med hjertet, vi have gjort os desmere Flid for at se Eders Ansigt, med megen Forlængsel.
18 Derfor have vi villet komme til Eder (nemlig jeg Paulus) een gang, ja to Gange, men Satanas har forhindret os.
19 Thi hvo er vort Haab eller vor Glæde eller vor Æres Krone? mon ikke ogsaa I, for vor Herre Jesus Christus i hans Tilkommelse?
20 I ere jo vor Ære og Glæde.