1 Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi Eder i den Herre Jesus, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør Eder at omgaaes og tækkes Gud, I derudi maatte ydermere tiltage.
2 I vide jo, hvordanne Bud vi gave Eder formedelst den Herre Jesus.
3 Thi dette er Guds Villie, Eders Helliggjørelse, at i skulle skye Horeri;
4 at hver af Eder veed at besidde sit Legeme i Hellighed og Ære,
5 ikke i Begjerligheds Brynde som Hedningerne, der ikke Kjende Gud;
6 At Ingen skal undertrykke eller forfordele sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for Eder.
7 Thi Gud kaldte os ikke til ureenhed men til Helliggjørelse.
8 Hvorfore da, hvo som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig Aand i os.
9 Men om Broderkjærlighed have i ikke behov, at jeg skal skive Eder til; thi I ere selv lærte af Gud at elske hverandre,
10 ja, I gjøre endog det Samme mod alle Brødrene, som ere i hele Macedonien; men vi formane Eder, Brødre! ydermere at tiltage,
11 og at søge Ære i at leve stille og varetage hver sin gjerning og arbeide med Eders egne Hænder, saasom vi have budet Eder,
12 paa det I maa omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.
13 Men jeg vil ikke, at i skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge som de Andre, der ikke have Haab.
14 Thi dersom vi troe, at Jesus er død og opstanden, da skal og Gud saaledes føre de Hensovne ved Jesus frem med ham.
15 Thi dette sige vi Eder som Herrens Ord, at vi, som leve, som overblive til Herrens tilkommelse, vi skulle ikke komme forud for de Hensovede.
16 Thi Herren selv skal komme ned af Himmelen med et Anskrig, med Overengels røst og med Guds basune, og de Døde i Christus skulle opstaae først;
17 derefter skulle vi, som leve, som ovreblive, rykkes tilligemed dem hen i Skyerne til at møde Herren i Luften; og saaldes skulle vi altid være med Herren.
18 Saa trøster hverandre med disse ord!