1 Men jeg selv, Paulus, formaner Eder ved Christi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som vel, nærværende iblandt Eder, er ydmyg, men fraværende bruger Myndighed mod Eder.
2 Men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, hvormed man mener at jeg fordrister mig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.
3 Vistnok omgaaes vi i Kjødet, men vi stride ikke efter Kjødet;
4 thi vore Stridsvaaben ere ikke kjødelige, men mægtige ved Gud til Befæstningers Forstyrrelse,
5 idet vi forstyrre Anslag og al Høihød, som opløfter sig imod Guds Kundskab, og tage alt Tanke til Fange undre Christi Lydighed,
6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, naar Eders Lydighed er fuldkommet.
7 See I paa det Udvortes? Dersom Nogen hos sig selv har den Tillid at han er Christi, han slutte igjen fra sig selv, at ligesom han er Christi, saaledes ere ogsaa vi Christi.
8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig ydermere af den Magt, som Herren gav os til Eders Opbyggelse, og ikke til Eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskæmmet.
9 Paa det jeg ikke skal synes at ville forfærde Eder ved Breve,
10 (thi Brevene, sige de, ere svare og stærke, men den legemlige Nærværelse er svag, og Tanken kraftesløs):
11 da vide en Saadan, at just som vi ere med Ord ved Breve fraværende, saaledes ville vi og være i Gjerning nærværende.
12 Thi vi tør ikke regne os iblandt eller ligne os med Somme, der prise sig selv; men disse indsee ikke, at de maale sig med sig selv og ligne sig ved sig selv.
13 Vi derimod rose os ikke af det, som ikke er os tilmaalt, men deraf, at vi efter maalet af vor Kreds, hvilket Maal Gud har tildeelt os, have naaet ogsaa til Eder.
14 Thi vi overskride ikke vor Grændse som de, der ei have naaet til Eder; thi ogsaa indtil Eder ere vi komne i Christi Evangelium;
15 saa vi ikke rose os af det, som ikke er os tilmaalt i fremmede Arbeider, men vi have det Haab, at naar Eders Tro voxer, ville vi hos Eder komne langt videre, efter den os anviste Kreds,
16 at prædike Evangelium for dem, som boe paa hiin Side Eder, men ikke rose os i en Aandens Kreds af det allerede Fuldførte.
17 Hvo sig roser, rose sig i Herren!
18 Thi ikke den, der priser sig selv, holder Prøve, men den, som Herren priser.