3 dog saa, at vi maae findes iklædte, ikke nøgne.
4 Thi saa længe vi ere i denne Hytte sukke vi besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, at det Dødelige kunde blive opslugt af Livet.
5 Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant.
6 Derfor ere vi altid frimodige, endog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren;
7 (thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse;)
8 dog ere vi frimodige og have mere Behagelighed til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
9 Derfor beflitte vi os ogsaa, hvad heller vi ere hjemme eller ikke hjemme, at være ham velbehagelige.