11 Vor Mund er opladt til Eder, Corinthier! vort Hjerte har udvidet sig.
12 I have ikke snever Plads i os, men Eders Hjerte er snervert.
13 Til fuldt Vederlag, (jeg taler som til mine Børn), udvider ogsaa I Eders Hjerter!
14 Drager ikke i ulige Aag med de Vantroe; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund har Lys med Mørke?
15 Hvorledes kan Christus stemme overens med Belial? eller hvad Deelagtighed har den Troende med den Vantroe?
16 Hvad Samkvem har Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sag; jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
17 Derfor gaaer ud fra dem og afsondrer Eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent; og jeg vil annamme Eder.