2 Han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus og gav Folket Mange Almisser og bad altid til Gud.
3 Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til Ham: Cornelius!
4 Men han saae stivt paa ham og blev forfærdet og sagde: hvad er det, Herre? Han sagde til ham: dine Bønner og dine Almisser ere stegne op for Gud og ihukommede.
5 Og send nu Nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Peter.
6 han er til Herberge hos en vis, Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre.
7 Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en grudfrygtig Stridsmand af dem, som var om ham.
8 Og han fortalte dem det altsammen og udsendte dem til Joppe.