30 Og Cornelius sagde: for fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klændebon,
31 og han sagde: Cornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommmede for Gud.
32 Send derfor til Joppe, og lad kalde til dig Simon med Tilnavn Peter, han er til Herberge i Simons den Garvers, Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
33 Derfor sendte jeg strax til dig, og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstedte for Guds Aasyn, at høre Alt, hvad dig er befalet af Gud.
34 Men Peter oplod Munden og sagde: jeg befinder i Sandhed, at Gud anseer ikke Personer;
35 men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig.
36 Hvad den Lære angaaer, som han udsendte til Israels Børn, der han lod forkynde Fred ved Jesus Christus, (han er Alles Herre!)