21 Og han sagde til mig: reis hen; thi jeg vil udsende sig langt bort til Hedningerne.
22 Men de hørte ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: bort af Jorden med en Saadan! thi det sømmer sig ikke, at han skal leve.
23 Men der de skrege og reve Klæderne af og kastede Støv i Luften,
24 da befoel Øversten han at føres i Fæstningen og sagde, at man skulde ved Hudstrygelse forhøre ham, paa det han kunde faae at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.
25 Men der han lod ham spænde med Liner, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: er det Eder tilladt at udstryge en romersk Mand, og det uforhørt?
26 Men der Høvedsmanden hørte dette, gik han til Øversten og forkyndte ham det og sagde: see, til, hvad du gjør; thi dette Menneske er en Romer.
27 Men Øversten kom frem og sagde til ham: siig mig, at du er en Romer? Men han sagde: ja.