14 Og da de opholdt sig der mange Dage, forelagde Festus Kongen Paulus' Sag, sigende: her er en Mand, efterladt bunden af Felix,
15 imod hvilken de Ypperstepræster og de Ældste af Jøderne mødte, der jeg var i Jerusalem, og begjerede Straf over ham.
16 Dem svarede jeg, at det ikke er de Romeres Skik, af Gundst at opoffre noget Menneske til Undergang, førend den Anklagede har Anklagerne personlig tilstede og faaer Leilighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
17 Der de Altsaa kom sammen her, tøvede jg ikke, men anden Dagen satte jeg mig paa Domstolen, og bød Manden at fremføres.
18 Men der Anklagerne traadte omkring ham, fremførte de ingen saadan Beskyldning, som jeg havde formodet;
19 men de havde nogle Tvistigheder med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, hvilken Paulus sagde at leve.
20 Men der jeg var tvivlraadig, hvad jeg skulde bestemme om denne, spurgte jeg, om han vilde reise til Jerusalem og der lagde denne Sag paadømme.