16 Dem svarede jeg, at det ikke er de Romeres Skik, af Gundst at opoffre noget Menneske til Undergang, førend den Anklagede har Anklagerne personlig tilstede og faaer Leilighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
17 Der de Altsaa kom sammen her, tøvede jg ikke, men anden Dagen satte jeg mig paa Domstolen, og bød Manden at fremføres.
18 Men der Anklagerne traadte omkring ham, fremførte de ingen saadan Beskyldning, som jeg havde formodet;
19 men de havde nogle Tvistigheder med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, hvilken Paulus sagde at leve.
20 Men der jeg var tvivlraadig, hvad jeg skulde bestemme om denne, spurgte jeg, om han vilde reise til Jerusalem og der lagde denne Sag paadømme.
21 Men der Paulus henskyd sig under Keiserens Kjendelse, at bevogtes til den, befoel jeg ham at bevogtes, indtil jeg kan sende ham til Keiseren.
22 Men Agrippa sagde til Festus: jeg vilde og selv høre det Menneske. Men han sagde: i Morgen skal du faae ham at høre.