9 Men Peter sagde til hende: hvorledes ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? See, deres Fødder, som begrove din Mand, ere for Døren, og de skulle udbære dig.
10 Men hun faldt strax om for hans Fødder og opgav Aanden; men de unge Karle kom ind og fandt hende død og bare hende ud og begrove hende hos hendes Mand.
11 Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over alle, som dette hørte.
12 Men der skete mange Ting og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; ogde vare alle samdrægteligen i Solomos Buegang.
13 Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem; dog Folket ophøiede dem.
14 Men der kom stedse Flere til, som troede paa Herren, en Mængde baade af Mænd og Kvinder,
15 saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Lodbænke, paa det, naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.