31 Det for forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
32 Kommer de forrige Dage i hu, i hvilke I, efterat I vare blevne oplyste, udholdt en stor Kamp med Lidelser,
33 idet I deels selv ved Forsmædelser og Trængsler bleve et Skuespil, deels toge Deel med dem, som fristede saadanne Kaar.
34 Thi baade have I Medlidenhed med mine Baand, og I skikkede Eder med Glæde deri, atman røvede Eders Gods, vidende, at I have i Eder selv et bedre og blivende Gods i Himlene.
35 kaster derfor ikke Eders Frimodighed bort, hvilken har en stor Belønning;
36 thi I have Taalmodighed behov at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen.
37 Thi der er endnu kun en liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve.