1 Vel havde ogsaa det første Tabernakel Anordninger for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
2 Thi der var indrettet det forreste Tabernakel, hvori Lysestagen og Bordet og Skuebrødene; dette kaldtes det Hellige.
3 Men bag det andet Forhæng var det Tabernakel, som kaldtes det Allerhelligste,
4 som havde det gyldne Røgelsekar og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken var en Guldkrukke med Manna og Aarons blomstrende Stav og Pagtens Tavler.
5 Men ovenover den var Herlighedens Cherubim, som overskyggede Naadestolen, hvorom nu ikke er at tale stykkeviis.
6 Da nu dette var saaledes indrettet, gik Præsterne altid ind i det forreste Tabernakel, naar de forrettede Tjenesten;
7 men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og Folkets Forseelser,
8 hvorved den Hellig Aand gav tilkjende, at Veien til Helligdommen endnu ikke var aabnet, saa længe det første Tabernakel endnu havde sit Stade;
9 hvilket var et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offre frembæres,
10 som ikke formaae fuldkommeligen efter Samvittigheden at hellige den, som forretterTjenesten, men alene med Hensyn til Mad og Drikke og de adskillige Aftvættelser og kjødelige Anordninger, som vare paalagte indtil Rettelsens Tid.
11 Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, saa gik han igjennem et større og fulkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er: som ikke er af denne Skabning,
12 hverken ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod, eengang i Helligdommen, og fandt en evig Forløsning.
13 Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asen af en Kvie, hvormed de urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed:
14 hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand frembar sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense Eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.
15 Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, som vare begangne under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse.
16 Thi hvor et Testament er, der er det fornødent, at hans Død, som har gjort Testamentet, skal finde Sted.
17 Thi et Testament bliver først gyldigt ved Døden, efterdi det endnu ikke har Kraft, medens han lever, som gjorde det.
18 Derfor blev det første ikke heller indviet uden Blod.
19 Thi der er alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop og bestænkede Bogen selv og alt Folket, sigende:
20 dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har villet slutte med Eder.
21 Iligemaade bestænkede han ogsaa Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber med Blod,
22 Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse.
23 Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men de himmelske Ting selv ved bedre offere end disse.
24 Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som kun er et Billede af det Sande, men i Himlene selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;
25 ikke heller, at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26 (ellers havde han ofte maattet lide fra Verdens Begyndelse;) men nu er han eengang i Tidens Fuldkommelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.
27 Og ligesom det er Menneskene beskikket eengang at døe, men derefter Dommen,
28 saaledes er og Christus eengang offret for at borttage manges Synder; anden gang skal han uden Synd sees af dem, som forvente ham til Saliggjørelse.