4 Endnu stode I ikke imod indtil Blodet, idet I strede mod Synden,
5 og I have glemt den Formaning, der taler til Eder som til Børn: min Søn! agt ikke Herrens revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han tugter haardeligen hver Søn, som han antager sig.
7 Dersom I lider Revselse, handler Gud med Eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?
8 Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.
9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være Aandernes Fader underdanige og leve?
10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han revser os til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed.