22 For jeg er i stor nød,mit hjerte hamrer af angst.
23 Mit liv er kortvarigt som en skygge, der forsvinder,det bliver viftet væk som en flue.
24 Jeg er så udmattet af at faste, at mine knæ ryster,jeg er kun skind og ben.
25 Folk ser på mig med foragt,de ryster på hovedet, når de ser mig.
26 Hjælp mig, min Herre og Gud,red mig, for du er trofast.
27 Så vil de se, at det er dig, der griber ind.De vil forstå, Herre, at det var dig, der reddede mig.
28 Lad dem bare forbande,for du velsigner mig.Deres angreb vil mislykkes,så de ydmyges, mens jeg fryder mig.