1 Ved Babyloniens floder sad vi og græd,når vi tænkte tilbage på Zion.
2 Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,så vi hængte dem op i piletræerne.
3 Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,vore plageånder pålagde os at være glade:“Syng en sang om Zion for os!”
4 Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,når vi sygner hen i et fremmed land?
5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,må min højre hånd da blive lammet!
6 Gid min tunge må klæbe til ganen,hvis jeg ikke husker på digog sætter dig højere end alt andet.
7 Herre, husk, hvad edomitterne sagde,da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:“Riv byen ned, jævn den med jorden!”
8 Babylon, du går din undergang i møde.Velsignet være dem, der gengælder dig,hvad du har gjort mod os.
9 Lad dem tage dine spædbørnog knuse dem mod klippen.