1 Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.
2 Gud, vi har hørt om de mange undere,du gjorde for vore forfædre i gamle dage.
3 Du drev Kanaʼans folk bortog lod dit folk bosætte sig i deres land.
4 De indtog ikke landet i egen kraft,men du var med dem og hjalp dem.
5 Du er vor Konge og Gud.Giv fortsat sejr til dit folk.
6 Med din hjælp får vi fjenderne under fod,i dit navn besejrer vi vore modstandere.
7 Vi stoler ikke på bue og sværd,
8 for det er dig, der giver os sejr over fjenderne.
9 Vi er stolte af at tilhøre dig, Gud,vi vil prise dit navn for evigt.
10 Hvordan kan det så være, at vi tabte slaget?Hvorfor var du ikke med os i krigen?Hvorfor har du forkastet os?
11 Du tillod fjenden at drive os på flugt.De plyndrede hele vores hær.
12 Du udleverede os som får, der skal slagtes.Du spredte os rundt blandt fremmede folk.
13 Du solgte os for en slik,regnede os ikke for noget.
14 Vi blev til grin for nabofolkene,de spotter og håner os.
15 Selv fjerne folkeslag ler ad osog ser på os med foragt.
16 Vi føler os totalt ydmyget,overvældet af skam.
17 Vore fjender ser ned på osog udslynger hån og spot.
18 Hvordan kunne det ske, Gud?Vi har da ikke svigtet digeller overtrådt den pagt, du oprettede med os.
19 Vi har ikke været utro imod dig,men har adlydt de bud, du gav os.
20 Og dog blev vores by lagt i ruiner,du sendte mørke og død over os.
21 Hvis vi var holdt op med at tilbede dig, Gud,og havde dyrket afguder i stedet,
22 ville du da ikke vide besked?Du kender jo vore inderste tanker.
23 Men på trods af, at vi tilhører dig,er vi i livsfare hver eneste dag.Vi er som får, der er på vej til slagtning.
24 Vågn op, Herre, hvorfor sover du?Rejs dig, forkast os ikke længere!
25 Hvorfor ser du den anden vejog ignorerer vores nød og sorg?
26 Vi ligger med ansigtet i støvet,vore kroppe klæber til jorden.
27 Grib ind, Herre, kom os til hjælp!Red os i din trofasthed og nåde.