7 Jeg blev selvsikker og mente,jeg kunne klare det hele.
8 Men det var jo din nåde,der gjorde mig til det, jeg var.Så da du vendte dig fra mig,blev jeg grebet af panik.
9 Jeg råbte til dig, Herre,tryglede dig om nåde.
10 “Hvad opnår du ved, at jeg dør?Hvad gavner det, at jeg lægges i graven?Kan en død synge lovsangeeller fortælle om din trofasthed?
11 Hør på mig, Herre, og vær mig nådig.Herre, kom og hjælp mig.”
12 Da vendte du min sorg til glæde,tog min sørgedragt og klædte mig i festtøj.
13 Nu kan jeg synge af glæde,fra nu af vil jeg altid takke dig.