9 Du udleverede mig ikke til fjenden,men førte mig til et sikkert sted.
10 Herre, vær mig nådig,for jeg er i nød.Mine øjne er røde af gråd,mit indre fortæres af smerte.
11 Jeg er døden nær af sorg,mine dage går med at sukke.Mit livsmod er brudt,min krop sygner hen.
12 Mine fjender håner mig,mine naboer spotter mig.Mine venner frygter mig,de flygter, når de ser mig på gaden.
13 De har afskrevet mig, som var jeg allerede død,jeg er kasseret som en krukke, der blev knust.
14 Jeg hører, hvad der hviskes i krogene,jeg ved, jeg er omringet af fjender.De rotter sig sammen imod mig,de planlægger at slå mig ihjel.
15 Men Herre, jeg stoler på dig.Jeg siger: “Du er min Gud!