2 Lykkelige er de mennesker,som Herren ikke tilregner skyld,de, som er oprigtige af hjertet.
3 Før jeg var villig til at indrømme min skyld,havde jeg det helt elendigt.Jeg sukkede dagen lang.
4 Dag og nat lå din hånd tungt på mig,jeg følte mig trykket som under en hedebølge.
5 Så bekendte jeg omsider min synd for dig,søgte ikke længere at skjule mine forseelser.Jeg sagde: “Jeg vil bekende mit oprør for Herren.”Så tilgav du mig, og min skyld forsvandt.
6 Derfor bør enhver gudfrygtig søge dig,så længe der endnu er tid.Hvis ulykkerne senere skyller ind over dem,er du parat til at redde dem.
7 Herre, du er mit skjulested,du skærmer mig fra ulykke.Derfor vil jeg juble af glæde.
8 Jeg vil instruere og undervise dig,jeg vil vise dig den vej, du skal gå.Jeg vil give dig min personlige vejledning.