8 Herre, hvad kan jeg forvente af livet?Du er mit eneste håb.
9 Red mig ud af syndens sump,så ikke tåberne skal hovere over mig.
10 Herre, jeg har intet at sige til mit forsvar,for det er jo dig, som straffer mig.
11 Men Herre, jeg kan ikke holde det ud længere,jeg ligger knust under din hånd.
12 Når du straffer folk for deres synder,bliver de mast som møl.Mennesket er jo flygtigt som et åndepust.
13 Hør min bøn, Herre, lyt til mit råb!Luk ikke ørerne for min gråd.Jeg er jo blot en fremmed på jorden,en gæst på gennemrejse som mine forfædre.
14 Vend din vrede fra mig, Herre,så jeg kan opleve glæden igen,før jeg skal herfra.”