2 Som hjorten tørster efter rindende vand,sådan tørster min sjæl efter dig, Gud.
3 Jeg længes efter at se den levende Gud,hvornår kan jeg få lov at træde frem for ham?
4 Jeg græder dag og nat, mens folk spørger mig:“Hvor bliver din Gud af?”
5 Jeg mindes med smerte, hvordan det var engang,da jeg var med i den store flok.Vi gik i procession til Guds hus,det var festdage med glædesråb og lovsang.
6 Men hvorfor være så trist og nedtrykt?Hvorfor længes efter gamle dage?Jeg vil hellere sætte min lid til Gud.Når han har reddet mig, vil jeg synge en takkesang.
7 Midt i min nedtrykthed vil jeg bede til dig, Gud,mens jeg ligger her ved Jordanflodens kilde,ved foden af Hermonbjerget.
8 Du har sendt bølger af sorg hen over min sjæl.Jeg råber til dig fra min dybe nød,jeg håber at overdøve vandfaldets torden.