14 Men det var dig, som jeg troede var min ven,du var min følgesvend og min fortrolige.
15 Vi delte hinandens hemmeligheder,vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus.
16 Gid du ville sende dem i døden, Gud,for ondskaben har fyldt deres sind.
17 Jeg vil råbe til min Gud,og Herren vil redde mig.
18 Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød,og han vil høre min bøn.
19 Han vil redde mig fra mine angribere,selv om der er mange, der kæmper imod mig.
20 Gud, som hersker fra fortids dage,vil høre mig og ydmyge dem.De nægter jo at forandre sig,de frygter ikke Gud.