2 Du var til, før bjergene blev skabt,du levede, før jorden blev dannet.Din eksistens har ingen begyndelseog kommer aldrig til en afslutning.
3 Men menneskers liv får ende,på din befaling bliver de til støv.
4 Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os,den varer nogle timer, og så er den forbi.
5 Du gør ende på menneskers liv,og de sover ind.Om morgenen er græsset grønt og frisk,
6 det glinser og er fuldt af liv.Men om aftenen er det tørret indog vissent.
7 Vi sygner hen under din fortærende vrede,vi skælver under din voldsomme harme.
8 Du ser vore skjulte synder,vore fejl ligger udbredt for dine øjne.