1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
2 Det var i Begyndelsen hos Gud.
3 Alle Ting ere blevne ved det, og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er.
4 I det var Livet, og Livet var Menneskenes Lys.
5 Og Lyset skinnede i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
6 Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes.
7 Denne kom til et Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, at alle skulde troe ved ham.
8 Han var ikke Lyset, men at han skulde vidne om Lyset.
9 Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kom til Verden.
10 Han var i Verden, og Verden er gjort ved ham, og Verden Kjendte ham ikke.
11 Han kom til sit Eget, og hans Egne annammede ham ikke.
12 Men saa Mange, som ham annammede, dem har han givet Magt at vorde Guds Børn, dem, som troe paa hans Navn;
13 hvilke ikke ere fødte af Blod; ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud.
14 Og ordet blev Kjød og boede iblandt os, (og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbarnes af Faderen), fuld af Naade og Sandhed.
15 Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: denne er det, om hvem jeg sagde: den, som kommer efter mig, har været for mig; thi han var førend jeg.
16 Og af hans Fylde have vi annammet, ja, Naade over Naade.
17 Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er vorden ved Jesus Christus.
18 Ingen har nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han har kundgjort det.
19 Og dette er Johannes' Vidnesbyrd, der Jøderne sendte fra Jerusalem Præster og Levitter, at de skulde spørge ham: hvo er du?
20 Han bekjendte og nægtede ikke og bekjendte: jeg er ikke den Christus.
21 Og de spurgte ham: hvad da? er du Elias? og han sagde: jeg er det ikke; er du den Prophet? og han svarede: nei;
22 da sagde de til ham: hvo er du? at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?
23 Han sagde: jeg er hans Røst, som raaber i Ørken: jævner Herrens Vei, som Propheten Esaias har sagt.
24 Og de, som vare udsendte, vare af Pharisæerne.
25 Og de spurgte ham og sagde til ham: hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet?
26 Johannes svarede dem og sagde: jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt Eder, den I ikke kjende.
27 Han er den, som kommer efter mig, hvilken har været for mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse.
28 Dette skete i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte.
29 Den anden Dag seer Johannes Jesus komme til sig og siger: see det Guds Lam, som bærerVerdens Synd!
30 Han er den, som hvilken jeg sagde: efter mig kommer en mand, hvilken har været for mig; thi han var førend jeg.
31 Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.
32 Og Johannes vidnede og sagde: jeg saae, at Aanden foer ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
33 Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: paa hvem du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig Aand.
34 Og jeg har seet det og vidnet, at denne er Guds Søn.
35 Den anden Dag stod atter Johannes der og to af hans Disciple.
36 Og der han saae paa Jesus, som gik der, sagde han: see, det Guds Lam!
37 Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
38 Men Jesus vendte sig om og saae dem følge og sagde til dem:
39 hvad søge I efter? Men de sagde til ham: Rabbi (hvilket udlagt betyder: Mester), hvor opholder du dig?
40 Han sagde til dem: kommer og seer. De kom og saae, hvor han opholdt sig, og bleve samme Dag hos ham; thi det var ved den tiende Time.
41 Een af de To, som havde hørt dette af Johannes og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
42 Denne fandt først sin Broder Simon og sagde til ham: vi have fundet Messias, (hvilket er udlagt: Christus).
43 Og han førte ham til Jesus. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: du er Simon, Jonas' Søn; du skal hedde Kephas, (det er udlagt Petrus).
44 Den anden Dag vilde Jesus drage hen til Galilæa; og han fandt Philippus og sagde til ham: følg mig.
45 Men Philippus var fra Bethsaida, fra Andreas' og Peters Stad.
46 Philippus fandt Nathanael og sagde til ham: vi have fundet den, om hvem Moses i Loven og Propheterne have skrevet, Jesus, den Jofephs Søn, af Nazareth.
47 Og Nathanael sagde til ham: kan noget Godt være fra Nazareth? Philippus sagde til ham: kom og see.
48 Jesus saae Nathanael komme til sig og sagde om ham: see, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.
49 Nathanael sagde til ham: hvorfra kjender du mig? Jesus svarede og sagde til ham: førend Philippus kaldte dig, der du var under Figentræet, saae jeg dig.
50 Og Nathanael svarede og sagde til ham Rabbi! du er den Guds Søn, du er den Israels Konge.
51 Og Jesus svarede og sagde til ham: troer du, fordi jeg sagde dig, jeg saae dig under Figentræet? du skal see større Ting end disse. Og han sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg Eder: fra nu af skulle I see Himmelen aabnet, og Guds Engle fare op og fare ned over Menneskens Søn.