1 Men der var en Mand af Pharisæerne, han hedte Nicodemus, en Øverste iblandt Jøderne.
2 Han kom til Jesus om Natten og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er en Lærer, kommen fra Gud; thi Ingen kan gjøre de Tegn, som du gjør, uden Gud er med ham.
3 Jesus svarede og sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden Nogen bliver født paa ny, kan han ikke see Guds Rige.
4 Nicodemus siger til ham: hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel? Mon han kan anden gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?
5 Jesus svarede: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds Rige.
6 Hvad som født er af Kjødet, er Kjød; og hvad som er født af Aanden, er Aand.
7 Forundre dig ikke, at jeg sagde til dig: det bør Eder at fødes paa ny.
8 Veiret blæser, hvorhen det vil, og du hører dets Susen, men du veed ikke hvorfra detkommer, og hvor det farer hen; saaledes er det med hver, som er født af Aanden.
9 Nicodemus svarede og sagde til ham: hvorledes kan dette skee?
10 Jesus svarede og sagde til ham: er du en Israels Lærer og veed ikke dette?
11 Sandelig, sandelig siger jeg dig: vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
12 Dersom jeg siger Eder de jordiske Ting, og I ikke troe, hvorledes skulde I troe, om jeg sagde Eder de himmelske?
13 Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen.
14 Og ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørken, saa bør det Menneskens Søn at ophøies,
15 paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.
16 Thi saa har Gud elsket Verden, at han har givet sin Søn den eenbaarne, at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
17 Thi Gud har ikke sendt sin Søn til Verden, at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive salig ved ham.
18 Hvo som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn.
19 Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
20 Thi hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, at hans Gjerninger ikke skulle overbevises ham.
21 Men hvo som øver Sandhed, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud.
22 Derefter kom Jesus og hans Disciple til Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
23 Men ogsaa Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand; og de kom derhen og bleve døbte.
24 Thi Johannes var ikke endnu kastet i Fængsel.
25 Da opkom der en Tvist imellem Johannes' Disciple og Jøderne om Renselsen.
26 Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jorden, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og alle komme til ham.
27 Johannes svarede og sagde: et Menneske kan slet intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen.
28 I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: jeg er ikke den Christus, men at jeg er udsendt for ham.
29 Den, som har Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Denne min Glæde er fuldkommen.
30 Ham bør at voxe, men mig at forringes.
31 Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle.
32 Og det, som han har seet og hørt, vidner han; og Ingen annammer hans Vidnesbyrd.
33 Den, som annammer hans Vidnesbyrd, besegler, at Gud er sanddru.
34 Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden over al Maade.
35 Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Haand.
36 Hvo som troer paa Sønnen, har et evigt Liv; men hvo som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.