11 Thi han kjendte den, som han forradte; derfor sagde ham: I ere ikke alle rene.
12 Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: vide I, hvad jeg har gjort Eder?
13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
14 Dersom da jeg, Herren og Mesteren, har toet Eders Fødder, saa ere I og skyldige at toe hverandres Fødder.
15 Thi jeg har givet Eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde Eder, skulle og I gjøre.
16 Sandelig, sandelig siger jeg eder: en Tjener er ikke større end hans Herre, ikke heller et Sendebud større end den, han har sendt.
17 Dersom I vide dette, ere I salige, om I gjøre det.