11 Dette har jeg talet til Eder, paa det min Glæde kan blive i Eder, og Eders Glæde kan blive fuldkommen.
12 Denne er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket Eder.
13 Ingen har større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner.
14 I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler Eder.
15 Jeg kalder Eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men Eder har jeg kaldet Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort Eder.
16 I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt Eder og sat Eder, at I skulle gaae hen og bære Frugt, og Eders Frugt skal blive ved; at hvadsomhelst I bede Faderen i mit Navn, skal han give Eder.
17 Dette befaler jeg Eder, at I skulle elske hverandre.