1 Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethpage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem:
2 gaar bort til den By, som ligger for Eder, og strax, naar I kommme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket intet Menneske har siddet; løser det og fører det hid.
3 Og dersom Nogen siger til Eder: hvorfor gøre I dette? da siger, at Herren har det behov; saa skal han strax sende det hid.
4 Men de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren, udenfor paa Veien, og løste det.
5 Og Nogle af dem som der stode, sagde til dem: hvad gjøre I, at I løse Føllet?
6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde befalet, og de tilstedte dem det.
7 Og de førte Føllet til Jesus og lagde deres Klæder derpaa, og han satte sig derpaa.
8 Men Mange bredte deres Klæder paa Veien; men Andre hyggede Grene af Træerne og strøede paa Veien.
9 Og de, som gik for, og de, som fulgte, raabte og sagde: Hosanna, velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!
10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!
11 Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseeet alle Ting, gik ham, der det allerede var Aftenstid, ud til Bethanien med de tolv.
12 Og den anden Dag, der de gik ud fra Bethanien, hungrede han.
13 Og han saae et Figentræ langt borte, som havde Blade; da traadte han til, om han kunde finde Noget derpaaa, og der han kom til det, fandt han Intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
14 Og Jesus talede til det: aldrig mere æde Nogen Frugt af dig! Og hans Disciple hørte det.
15 Og de kom til Jerusalem; og Jesus gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som solgte og kjøbte i Templet, og Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole stødte han om.
16 Og han tilstedte ikke, at Nogen bar et Kar igjennem Templet.
17 Og han lærte og sagde til dem: er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folkeslag? men I have gjort det til en Røverkule.
18 Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det, og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
19 Og da det var blevet Aften, gik han udenfor Staden.
20 Og om Morgenen, da de gik forbi, saae de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
21 Og da Peter kom det ihu, sagde han til ham: Rabbi! see Figentræet, det du forbandede, er visnet.
22 Og Jesus svarede og sagde til dem: haver Tro til Gud.
23 Thi sandelig siger jeg Eder: at hvo som vilde sige til dette Bjerg: løft dig op, og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, han skal det skee, som han sagde.
24 Derfor siger jeg Eder: Alt, hvad I begjere i Bønnen, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares Eder.
25 Og naar I staae og bede, forlader dersom I have Noget imod Nogen, at og Eders Fader, som er i Himlene, maa forlade Eder Eders Overtrædelser.
26 Men dersom I ikke forlade, skal Eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade Eder Eders Overtrædelser.
27 Og de kom attter til Jerusalem; og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældtste til ham.
28 Og de sagde til ham: af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo har givet dig denne magt, at du gjør disse Ting.
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: ogsaa jeg vil spørge Eder om een Sag, og svarer mig, saa vil jeg og sige Eder, af hvad magt jeg gjør disse Ting.
30 Johannes' Daab, var den af Himmelen eller af Mennesker? Svarer mig.
31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: sige vi, den var af Himmelen, da siger han: hvi troede I ham da ikke?
32 Men sige vi, den var af Mennesker, da frygtede de for for Folket; thi Alle holdt for, atJohannes virkelig var en Prophet.
33 Og de svarede og sagde til Jesus: vi vide ikke. Og Jesus svarede og sagde dem: saa siger jeg Eder og ikke, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.