1 Og han sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, der ere Nogle af dem, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige at være kommet med Kraft.
2 Og sex Dage derefter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes til sig og førte dem afsides op paa et høit Bjerg, og han blev forvandlet for dem.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, som Snee, saa at ingen farver paa Jorden kan gjøre dem saa hvide.
4 Og Elias tilligemed Moses viste sig for dem, og de talede med Jesus.
5 Og Peter svarede og sagde til Jesus: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een og Moses een og Elias een.
6 Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom af Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, hører ham!
8 Og strax, der de skuede omkring sig, saae de Ingen mere uden jesus alene med dem.
9 Men der de gik ned af Bjerget, bød ham dem, at de skulde Ingen fortælle, hvad de havde seet, førend Menneskens Søn var opstanden fra de Døde.
10 Og de holdt dette hos sig selv og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde.
11 Og de spurgte ham og sagde: sige dog de Skriftkloge, at Elias bør først komme?
12 Men han svarede og sagde til dem: Elias bør først komme og skikke alle Ting tilrette; og det skal skee, som det er skrevet om Menneskens Søn, at han skal lide meget og foragtes.
13 Men jeg siger Eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham, hvad de vilde, eftersom det er skrevet om ham.
14 Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem og de Skriftkloge, som bespurgte sig med dem.
15 Og strax forbausedes alt Folket, der de saae ham, og de løb til og hilsede ham.
16 Og han spurgte de Skriftkloge: hvorom bespørge I Eder indbyrdes?
17 Og Een af Folket svarede og sagde: Mester! jeg har ført min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
18 Og naar den faaer fat paa ham, slider den ham, og han fraader og skærer med sine Tænder, og han henvisner; og jeg har begjeret af dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
19 Men han svarede dem og sagde: o du vantroe Slægt! hvorlænge skal jeg være hos Eder? hvorlænge skal jeg taale Eder? Bringer ham til mig!
20 Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden og væltede sig og fraadede.
21 Og han spurgte hans Fader: hvor længe er det, at dette Vederfares ham? Men han sagde: fra Barndommen;
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og Vand, at den kunde omkomme ham; men formaaer du noget, da forbarm dig over os og hjælp os!
23 Men Jesus sagde til ham: dersom du kan troe; alle TIng ere den mulige, som troer.
24 Og strax raabte Barnets Fader grædende og sagde: jeg troer, Herre! hjælp min Vantro.
25 Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du ikke herefter farer ind i ham.
26 Da skreg og sled den ham saare, og foer ud, og han blev ligesom død, saa at Mange sagde: han er død.
27 Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.
28 Og der han var indgangen i Huset, spurgte hans Disciple ham i Eenrum: hvi kunde vi ikke uddrive den?
29 Og han sagde til dem: dette Slags kan ikke fare ud ved Noget uden ved Bøn og Faste.
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igjennem Galilæa; og han vilde ikke, at Nogen skulde vide det.
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: Menneskenes Søn skal overantvordes i Menneskenes Hænder, og de skulde ihjelslaae ham; og naar han er ihjelslagen, skal han opstaae paa den tredie Dag.
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede at spørge ham.
33 Og han kom til Capernaum, og der han var i Huset, spurgte han dem: hvorom bespurgte I Eder indbyrdes paa Veien?
34 Men de taug, thi de havde bespurgt sig med hverandre paa Veien, hvilken der skulde være den Største.
35 Og han satte sig og kaldte de Tolv og sagde til dem: dersom Nogen vil være den Første, han skal være den Sidste iblandt Alle og Alles Tjener.
36 Og han tog et lidet Barn, og stillede det midt iblandt dem, og tog det i Favn og sagde til dem:
37 hvo som annammer eet af saadanne smaa Børn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer ikke mig, men den, som mig udsendte.
38 Men Johannes svarede ham og sagde: Mester! vi saae Een, som ikke følger os, at uddrive Djævle i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.
39 Men Jesus sagde: forbyder ham det ikke; thi der er Ingen, som gjør en kraftig Gjerning i mit Navn og kan snart derpaa tale ilde om mig.
40 Thi hvo som ikke er imod os, er med os.
41 Thi hvo som skjenker Eder med et Bæger Vand i mit Navn, fordi I høre Christus til, sandelig siger jeg Eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
42 Og hvo som forarger een af disse Smaa, som troe paa mig, ham vare det bedre, at der blev hængt en Møllesteen om hans Hals, og han blev kastet i Havet.
43 Og dersom din Haand forarger dig, hug den af; det er dig bedre at gaae en Krøbling ind i Livet, end at have to Hænder og fare hen til Helvede i den uslukkelige Ild,
44 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
45 Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre at gaae halt ind i Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede i den uslukkelige Ild,
46 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
47 Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig; det er dig bedre at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild,
48 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
49 Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I give det sin Smag igjen? Haver Salt i Eder selv, og holder Fred med hverandre!