31 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaaae.
32 Men om den Dag og Time veed Ingen, hveken Englene, som ere i Himmelen, ikke heller Sønnen, men alene Faderen.
33 Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.
34 Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere magt og hver sin Gjerning og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.
35 Derfor vaager; (thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen eller ved Midnateller ved Hanegal eller om Morgenen),
36 at han ikke, nar han kommer hastelig, skal finde Eder sovende.
37 Men hvad jeg siger Eder, det siger jeg Alle: vaager!