4 Og der de ikke kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, lode de Sengen ned, paa hvilken den Værkbrudne laae.
5 Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladne.
6 Men nogle af de skriftkloge sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:
7 hvi taler denne saadanne Bespottelser? Hvo kan forlade Synder uden Een, det er Gud?
8 Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: hvi tænke I saadant i Eders Hjerter?
9 Hvilket er lettere, at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladne? eller at sige Staa op, og tag din Seng, og vandre?
10 Men at I skulle vide, at Menneskens Søn har Magt at forlade Synder paa Jorden, (sagde han til den Værkbrudne):