4 Thi han havde ofte været bunden med Bøier og Lænker, og Lænkerne vare sønderrykte af ham.
5 Og han var altid nat og Dag paa Bjergene og i Gravene, skreg og slog sig selv med Stene.
6 Men der han saae Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham,
7 og raabte med høi Røst og sagde: hvad har jeg med dig at gjøre, Jesus, den allerhøieste Guds Søn? jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.
8 Thi han sagde til ham: far ud, du urene Aand, af dette menneske!
9 Og han spurgte ham: hvad er dit Navn? og han svarede og sagde: Legion er mit Navn; thi vi ere mange.
10 Og han bad ham meget, at han ikke skulle drive ham ud af Landet.