1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 for at give de uvidende vid, de unge kundskab og Klogt frem i Lærdom,
5 og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deros mørke Taler.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daareine forlagte Visdom I og Undervisning.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning; og forlad ikke din Moders Lov;
9 thi, de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstæbe den uskyldige, som er uden Sag;
12 vi ville, som Dødsriget, sige den levende, ja hele og holdne, som de, der nedfale i Hulen;
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov
14 du skal ville tage din Lod iblandt os, vi alle sammen have een Pose:
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deles Sti;
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 thi folgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 og de lure paa deres eget Blod de efterstræbe deres eget Liv.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spottere have Lyst til Spot, og Darrer hade Kundskab?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre mine Ord.
24 Efteldi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse.
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke, svale, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 Saa skulle de æde Frugten af deles Veje og blive mætte af deles egne Raad.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 Men hvo mig lyder skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.