22 Fare ikke de vild, som optænke ondt men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
23 I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
24 De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
25 Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
26 I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
28 At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.