21 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer fra Slægt til Slægt?
25 Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.