17 Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Hvorfor vil dum min Søn! Sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.