1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst:
2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene røber den.
4 Til eder, I Mænd, vi jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Hører, thi jeg vil tale frygtelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Thi min Gane taler Sandhed, og Sandelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.